Et spørgsmål, der i mange år har skabt stor forvirring og hede debatter blandt filosoffer er, hvorfor nogle lærer bedre end andre. Nej, det er faktisk ikke sandt, men det burde det være. Læring er for mange filosoffer en af de mest oplagte ting, der kunne fungere som svar på spørgsmålet: ”Hvad er meningen med livet?” På trods af det, og på trods af den ellers store snak om uddannelse, så er det et område, der får meget lidt opmærksomhed. Der er desuden ikke gode penge i at forske den slags, og selv dem, der skal undervise vores børn og motivere dem til at lære, får den dårlig løn. Måske er det fordi, de ikke klarer deres job specielt godt. På den anden side, opfylder de formentlig deres jobbeskrivelse, men det er en jobbeskrivelse, der burde ændres rigtig, rigtig meget. Lærer har for eksempel hverken tid eller ressourcer til at overveje spørgsmålet om, hvorfor nogle af deres elever lærer bedre end andre.
Det kan virke underligt, at nogle her i landet kan forstå deres undervisning i matematik på A niveau uden problemer, mens andre ville dumpe, selv hvis de kunne vælge E-klasse fag. Er der lærerne, vi bør bebrejde, eller er det eleverne selv? Bør vi slet ikke bebrejde nogen og i stedet for bare acceptere, at nogle mennesker er dummere end andre? Vi kan jo flytte fokus over på de ting, de mindre boglige i vores samfund er gode til, men vi bør virkelig først beslutte os for, om vi gør det fordi, de praktisk talt ikke er i stand til at lære de andre ting eller fordi, de lige så godt kan fokusere på de ting, de har nemmere ved at lære.
Alt for ofte bliver det af lærere, forældre, eleverne selv og praktisk talt alle andre i vores samfund, at indlæringsevne bare er noget, man er født med. Det er et ”talent” man altså enten har eller ikke har. Det er latterligt, at vi med alle de forskelle, der er påvist at være opstået på grund af det miljø, man er opvokset i, stadig er overbeviste om, at intelligens, indlæringsevne og så videre er rent genetisk.
Der kan selvfølgelig ikke være nogen tvivl om, at genetik spiller en rolle, men i sidste ende tyder alt på, at miljø har en langt større rolle. Det siger jo også sig selv, at Einstein aldrig ville have tænkt de store tanker, hvis han var blevet født for 10000 år siden, mens mennesker stadig boede i huler. At man så tror, at et barn, der vokser op med idiotiske forældre og andre faktorer i deres miljø, der på mange måder minder om stenalderen, har samme chance for at lære som et barn, der vokser op i et optimalt læringsmiljø. Dét burde give dig en ide om, hvorfor nogle lærer bedre end andre.
