close
bi-loesninger

Måske har du hørt om business intelligence, eller måske har det set det forkortet til BI. Det er et af de der buzz words, som bruges flittigt, og som lader til at være alfa og omega for at drive den moderne virksomhed fremad. Men hvad er det egentlig, og hvordan kommer jeg i gang? Business intelligence er et udtryk for en softwareløsning, der trækker data ud fra systemer samt visualiserer og strukturerer dem, så de er enkle for brugere at anvende til blandt andet analyse og statistik – til at skabe overblik.

Virksomheder bliver ikke drevet på samme måde i dag, som de gjorde tidligere. Og det hænger i høj grad sammen med, at der er en ny ressource – et nyt råstof – på markedet, og det refererer vi bredt, og udefinerbart, til som data. Data er noget, vi får i kølvandet af den omfattende teknologisering og digitalisering, vi har oplevet de sidste godt to årtier. At alting bliver repræsenteret digitalt og online, giver et helt nyt konkurrencevilkår – og dermed også en helt ny konkurrencefordel. Tidligere håndskrevne kundekartoteker eller optegnelser over produkter på lageret, er blevet digitaliseret, og det gør os i stand til at håndtere enorme datamængder på én gang – at rapportere, analysere og træffe beslutninger med afsæt i dette data.

For i sidste ende er det netop det, data kan give en virksomhed. Det kan give dét der, som du og dine medarbejderne i forretningen allerede har fået gode fornemmelser for gennem de utallige erfaringer, I har gjort jer gennem jeres daglige arbejde. Data kan imidlertid noget, som den menneskelige erfaring – og hjerne – ikke kan: at skabe et forkromet overblik. Du kan generere statistikker, analyser og dermed kvalificerede beslutninger ud fra et enormt datagrundlag. Data bliver derfor en sparringspartner – en uvurderlig partner, når der skal træffes vigtige beslutninger. Og i dataene ligger hemmeligheden gemt om, hvad der tidligere har skabt vækst – og hvad der i fremtiden vil kunne skabe vækst for din virksomhed.

Data kvalificerer dine beslutninger

Den datadrevne virksomhed er derfor en succesrig virksomhed – den næste generations virksomhed, som bruger dens egen virksomhedserfaring, kundeerfaring og produkterfaring på en optimal og altomfattende måde. Og det er en måde, der giver vækst. Data, som typisk lagres i store databaser eller datavarehuse – eller på engelsk, data warehouses – bruges til business intelligence, til at gøre din forretning intelligent. En intelligent forretning – eller arbejdet med business intelligence – giver dig mulighed for at udvikle din forretning ved blandt andet at opnå større viden om dine kunder, et bedre overblik over din forretning, gennemsigtighed og samordning i din forretning, samarbejde og vidensdeling mellem de ansatte.

Med den rette BI-løsning kan du og din forretning kun vinde og vækst – du kan øge din forretnings performance, du kan drive dine beslutninger fremad med data, som genererer sig selv og kræver få ressourcer for at køre, og du kan øge væksten og mindske omkostningerne. For business intelligence er ikke kun intelligens og viden – det er også værdi. Det handler om at udvinde ressourcerne og tappe potentialet i data, så det bliver til viden, som siden bliver til værdi.