close
Venner

Vi mennesker er alle udstyret med en ganske kraftig retfærdighedsfølelse. Der er ikke noget der kan gøre os mere vrede, end når vi ser ét menneske behandle et andet menneske dårligt. Det skulle da lige være når det er os selv, der bliver behandlet på uretfærdig vis. Det kan virkeligt få os til at se rødt, og have lyst til at bringe balance tilbage til verden ved at tage hævn. Men hævn kan sjældent betale sig.

Jeg tror den bedste måde at få andre til at forstå denne pointe på er ved at dele et eksempel fra mit eget liv. Jeg var for nyligt blevet uddannet tømrer, og havde også været igennem hele min træning under en tømrermester. Min mester kunne desværre ikke tage mig ind, da der var økonomisk pressede tider lige i det område. Det passede mig da også okay, da jeg alligevel havde planer om at flytte fra byen, og prøve at leve et andet sted.

Det tog mig ikke lang tid at finde et job hos en tømrermester i Århus. Her var der arbejde nok at lave, så jeg blev ansat fra den ene dag til den anden. Jeg havde ikke de store erfaringer med jobsamtaler og lignende, så jeg var bare lykkelig for, at jeg fik et job så hurtigt! Det betød da også, at jeg ikke rigtigt læste kontrakten særligt grundigt igennem. Jeg er måske lidt naiv, men jeg har det med at tro på det bedste i andre mennesker.

Det viste sig dog ret hurtigt, at jeg var blevet taget gevaldigt ved næsen. Min mester havde fået sin advokat-ven til at lave en kontrakt der gjorde, at det der lød som en god løn, pludseligt knap nok var til at leve af. Kontrakten gjorde nemlig, at jeg ikke rigtigt var ansat. Jeg blev derimod instrueret i at opsætte min egen virksomhed med CVR nummer, og så blev jeg hyret på kontraktbasis. Jeg tænkte ikke nærmere over det på daværende tidspunkt – måske det bare er sådan man gør i den branche? Men jeg har siden lært, at det var noget han gjorde for at kunne underbetale mig, og ikke indbetale til min pension og lignende. Kontrakten beskrev også hvordan alle udgifter var nogen jeg selv stod for. Alt fra værktøj til arbejdstøj var noget jeg selv måtte betale. De trak ganske enkelt udgifterne til de ting fra min første løn. Der var ikke mange penge tilbage den måned, så jeg var nødt til at låne penge af mine forældre!

Da jeg fandt ud af hvor meget jeg var blevet snydt blev jeg virkeligt vred. I flere dage overvejede jeg hvordan jeg kunne tage hævn på ham. Men kontrakten var sikkert skudsikker, og jeg var ny i både jobbet og byen. Så jeg undlod at spilde flere kræfter på at planlægge en hævn, og valgte i stedet at finde en ny start. Jeg havde jo en virksomhed med CVR nummer nu, og både værktøj og arbejdstøj der tilhørrede mig. Måske jeg kunne skaffe mine egne kunder og være selvstændig?

Det var hårdt arbejde, men i dag er jeg en succesfuld håndværker med godt 20 ansatte. Hvert et sekund jeg brugte på at tænke på hævn var spildte kræfter. Den bedste hævn i verden er at arbejde på din egen succes, frem for at skade andres.


Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/onguide.dk/informme.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 454

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/onguide.dk/informme.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 454

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/onguide.dk/informme.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 454

Warning: Cannot assign an empty string to a string offset in /var/www/onguide.dk/informme.dk/wp-includes/class.wp-scripts.php on line 454